Beskrivelse
COACHING FOR JOBSØGENDE VIA JOBCENTRET
Hvis du er jobsøgende og tilknyttet dit lokale jobcenter, er der mulighed for at undersøge, om dit jobcenter vil betale for et coaching forløb med en eller flere coachende samtaler som en proces i forhold til at komme videre. Ved at samarbejde med mig som coach, vil du blive støttet undervejs i hele din proces, og jeg vil bidrage både med afklaring af, hvad du skal gå efter og orientere dig mod, ligesom jeg vil hjælpe dig med at udarbejde målrettet ansøgningsmateriale, der kan være med til at åbne dørene for dig.
PROCESSEN OG MULIGHEDER FOR DIG
Indledningsvist udarbejder jeg en personprofil fra Estimate, som du modtager som en rapport sammen med et link til en video, hvor jeg personligt tolker profilen og peger på, hvad der er vigtigt i forhold til den videre proces herunder, peger på dine personlige præferencer og kompetencer. Det giver et godt afsæt for at forstå, hvem du er – og hvad der er afgørende for at komme i spil. Ligeledes skaber det en afklaring af, hvad du skal gå efter og netop kan nytænke de næste skridt i forhold til at komme i spil til et relevant og interessant job. Du får adgang til et lukket website med konkrete videoer og materialer som fx skabeloner til cv og ansøgninger samt eksempler på disse, som andre kandidater har fået job på baggrund af. Jeg tilbyder også at udarbejde udkast til både cv og ansøgninger med afsæt i min viden om dig, og deltager også aktivt i jobsøgningen og jobsøgningsprocessen i et tæt samarbejde med dig. Alle processer foregår med afsæt i, hvad du har brug for.
DU HAR GARANTERET ALLEREDE DET, DER SKAL TIL FOR AT ÅBNE DØREN
Coaching kan bidrage til at skabe afklaring, klarhed, overblik, indsigt og frigøre energi til at se din situation på nye måder og gøre noget ved den. Når du har ny viden om din situation, bliver det langt lettere at handle på den, og det skaber en fremdrift, udvikling og bevægelse henimod det, du ønsker at gå efter. Således har du garanteret allerede det, der skal til for at åbne døren til nye muligheder. Måske er det vigtige i din proces at få et overblik over, hvor du står, hvad du gerne vil og finde frem til, hvordan du går efter det målrettet. Alt er i princippet muligt. Du kan ikke tænke dig til dine muligheder. Det er ved at være konkret og begynde at undersøge tingene, at du skaber dine muligheder. Vi kan derfor også tale om, hvad du skal gøre, hvem du kan tage fat i, hvordan du gør det, så du lykkes og får viden om, hvad det er, der virker i forhold til det, du gerne vil gå efter.
SÅDAN FOREGÅR DET!
Et individuelt coaching forløb bliver gennemført som en proces, der indebærer en til seks personlige samtaler fordelt over en periode på 3 – 6 måneder afhængig af omfanget af forløbet dvs., hvor mange samtaler der bliver tildelt. Hvert møde bliver som udgangspunkt afholdt hos Martabolette Jensens Inst. eller foregår via zoom og har en varighed af ca. 1½ – 2 timer. Der vil være mulighed for kontakt inden hvert møde netop med henblik på evt. forberedelse og udarbejdelse af materialer. Imellem de respektive samtaler vil der være kontakt og opfølgning via zoom-møde, mail og telefon afhængig af, hvad der er brug for. Det er vigtigt at støtte op omkring den jobsøgendes proces og bidrage med relevant input, sparring og coaching. Derudover benytter jeg mit netværk og konkrete kontakter i forhold til at kunne være med til at åbne døre og skabe potentielle muligheder.
HVAD SIGER ANDRE, DER HAR FÅET PH.D. COACHING?
- Kommer…