Beskrivelse
AT KOMME TIL SAMTALE ER EN KOMMUNIKATIONSOPGAVE
Det at komme i spil til et job er en kommunikationsopgave, hvor det handler om, at du kan kommunikere, hvem du er, hvad du kan og gerne vil – og hvordan du vil kunne bidrage med at varetage de konkrete arbejdsopgaver i virksomheden. Dit ansøgningsmateriale hhv. ansøgning og cv samt evt. idékatalog bliver afgørende for, at du åbner døren til en jobsamtale. Hvis ikke en potentiel arbejdsgiver kan se, hvem du er, hvad du kan – og hvordan du kan bidrage med at skabe værdi i organisationen, bliver du ikke indkaldt til en samtale. Ikke fordi du ikke kan, men fordi arbejdsgiveren ikke kan få øje på, hvad du kan og hvordan du kan bidrage. Når du får arbejdet med dit cv og din ansøgning, vil du være med til at kvalificere dine muligheder for at komme til samtale. Samtidig bliver du meget mere bevidst om, hvordan du virker – og hvad du skal fremhæve for, at du kommer i spil.
SÅDAN FOREGÅR DET!
I Feedback på CV & Ansøgning sender du dit nuværende cv og input til det job, som du gerne vil søge til mig. Det kan fx være linket til det job, du gerne vil søge. Så kigger jeg på materialet og kommer med konkrete input til formuleringer, layout, opbygning og struktur både på dit cv og din ansøgning. Vi aftaler, hvordan du gerne vil have feedback, og om jeg skal rette direkte i dit materiale eller, om du ønsker feedback som punkter på en mail. Det kan også være, at du har brug for sparring til, hvordan du udarbejder dit eget ansøgningsmateriale Jeg bidrager til, at du øger chancerne for at komme i spil til jobsamtalen. Du har også mulighed for efterfølgende at stille spørgsmål helt kort til mine kommentarer. Hvis det kræver længere tid end en halv time, aftaler vi dette individuelt.
HVAD SIGER ANDRE, DER HAR FÅET SPARRING PÅ CV OG ANSØGNING?
- Grundet ny uddannelse og karriereskifte har jeg haft behov for at blive skarp på mine kompetencer. Martabolette har dels hjulpet mig med at blive bevidst om, hvad der driver mig, at definere mine mål, og med at sætte ord på mine kompetencer og oversætte min faglighed til et sprog, som arbejdsgiveren forstår og som understøtter min jobsøgning. Med Martabolettes karriere coaching har jeg nu fået mod til at handle på mine mål og gå efter det, jeg brænder for.
- Om få måneder færdiggør jeg min uddannelse. Martabolette har med stort engagement hjulpet mig i gang med den proces, det er at blive klar til at sætte mig selv i spil i forhold til forskellige jobs. Hun har hjulpet mig med at blive skarp på og sætte ord på mine personlige og faglige kompetencer, samt med hvordan jeg synliggør, hvordan de sættes i spil i forhold til et job. Hun har desuden hjulpet med udarbejdelse af ansøgning og cvi forhold til et konkret job. Med Martabolettes hjælp har jeg nu et stærkt afsæt for at kunne starte min jobsøgning.