Beskrivelse
NÅR DU VIL PRØVE NOGET NYT JOBMÆSSIGT
Alle mennesker brænder for noget – men det, du brænder kan sagtens ændre sig. I dag er det de færreste, der bliver i det samme job hele livet igennem. Mange uddanner, nogen får lyst til at prøve sig selv af i nye situationer og foretage et karriereskift, mens helt andre har brug for at skifte branche og i det hele taget ændre de vilkår, der er i deres job.
AFKLARING AF DINE KOMPETENCER
Derfor kan du have brug for både at få en afklaring af, hvad det er, at du skal – og ikke mindst, hvordan du kommer derhen, hvor du gerne vil. De fleste mennesker har svært ved at se alle ens fortræffeligheder udefra. Du kan derfor bruge en coach til at stille skarpt på, hvem du er, hvad du kan tilbyde og ikke mindst, hvad det er, du gerne vil bidrage med. For ingen virksomheder ansætter folk medmindre, at de kan få øje på, hvordan du er i stand til at skabe værdi. Og det er dine faglige kompetencer, der afgør, om du kan bestride jobbet – mens det er dine personlige kompetencer, der bestemmer, hvordan du bringer dine faglige i spil. Derfor er begge kompetencer vigtige for, at du kan give arbejdsgiveren et stærkt indtryk af, hvem du er, hvad du vil og kan tilføre organisationen.
DIN ANSØGNING OG CV ÅBNER DØREN TIL SAMTALEN
Dit ansøgningsmateriale hhv. ansøgning og cv samt evt. idékatalog bliver afgørende for, at du åbner døren til en jobsamtale. Hvis ikke en potentiel arbejdsgiver kan se, hvem du er, hvad du kan – og hvordan du kan bidrage med at skabe værdi i organisationen, bliver du ikke indkaldt til en samtale. Ikke fordi du ikke kan, men fordi arbejdsgiveren ikke kan få øje på, hvad du kan og hvordan du kan bidrage. Når du får arbejdet med dit cv og din ansøgning, vil du være med til at kvalificere dine muligheder for at komme til samtale. Samtidig bliver du meget mere bevidst om, hvordan du virker – og hvad du skal fremhæve for, at du kommer i spil.
SÅDAN FOREGÅR DET!
I karriere Coaching mødes vi ca. 1½ time og taler om, hvad det er, du gerne vil, hvad du er god til, hvad der driver dig, osv. Jo mere klar du er på, hvad du gerne vil, hvorfor og hvordan, jo stærkere indtryk vil du også sende til arbejdsgiveren. På baggrund af vores møde udarbejder jeg et lækkert ansøgningsmateriale til dig bestående af en evt. flere konkrete ansøgninger samt en opdatering af dit cv, der kan være med til at åbne døren til samtalen. Såfremt du har brug for en uopfordret ansøgning, udarbejder jeg også denne. Vi taler om, hvordan du kan bruge dit materiale, hvilke konkrete virksomheder, du kan sende det til – og hvordan du gør dette. Som afslutning på forløbet følger jeg op pr. mail inden for fire uger. Herved får du mulighed for at vende den feedback og respons, du har fået på det materiale, du har sendt af sted.
HVAD SIGER ANDRE, DER HAR FÅET KARRIERECOACHING?
- Grundet ny uddannelse og karriereskifte har jeg haft behov for at blive skarp på mine kompetencer. Martabolette har dels hjulpet mig med at blive bevidst om, hvad der driver mig, at definere mine mål, og med at sætte ord på mine kompetencer og oversætte min faglighed til et sprog, som arbejdsgiveren forstår og som understøtter min jobsøgning. Med Martabolettes karriere coaching har jeg nu fået mod til at handle på mine mål og gå efter det, jeg brænder for.
- Om få måneder færdiggør jeg min uddannelse. Martabolette har med stort engagement hjulpet mig i gang med den proces, det er at blive klar til at sætte mig selv i spil i forhold til forskellige jobs. Hun har hjulpet mig med at blive skarp på og sætte ord på mine personlige og faglige kompetencer, samt med hvordan jeg synliggør, hvordan de sættes i spil i forhold til et job. Hun har desuden hjulpet med udarbejdelse af ansøgning og cvi forhold til et konkret job. Med Martabolettes hjælp har jeg nu et stærkt afsæt for at kunne starte min jobsøgning.