Kurser
Sådan finder du ind til dine drømme og realiserer dem!
I det meste af mit liv har jeg været optaget af, hvordan jeg fandt mine egne drømme og realiserede dem. Og jeg har arbejdet med flere tusinde mennesker på deres vej til at gå efter det, de brændte for. På denne rejse har jeg ved at følge de små skridts lov fundet ud af, at det ikke er målet, der er målet. Det er rejsen, der er målet. Og for at få det optimale ud af rejsen, må vi arbejde med den indstilling vi har – og hvorfra vi går til verden.
Når du flytter fokus fra den ydre verden til den indre verden, begynder du også at aktivere dit eget potentiale. Det er ofte sværest at mobilisere energi til at se på, hvad du vil med dit liv, fremfor at opfylde andres ønsker og behov, for det kræver, at du tager dig selv alvorligt. Du bliver først rigtig tilfreds med dit liv, når du bruger dig selv til at leve det liv, du selv ønsker. Det handler om at finde sandheden i dit liv – og gå efter det. Der er ingen, der takker dig for at lade være.
Jeg tilbyder følgende kurser
Sandbox
Find the truth
Karrierekickstarter
Innovationsagent
Dreamboard
Workshops
Gratis kurser
Jeg har fået coaching og sparring af Martabolette, når jeg har skullet træffe nogle store beslutninger, eller slet og ret været låst fast i en livs- eller jobsituation. Uanset hvilken situation jeg har båret ind i vores relation, har jeg både fået en indsigt samt fået konkrete værktøjer til at løse mine udfordringer. Martabolette har en særlig evne til i mig at få skabt en vedblivende forankring af den nyvundne indsigt. Det er nærværende og livgivende at blive coachet af Martabolette.
Anette Raaby
Proceskonsulent, Kongruens, Silkeborg
Sandbox
SANDBOX er et 10 ugers online forløb målrettet studerende på en videregående uddannelse, som brænder for at omsætte viden til værdi og realisere deres potentiale i et interessant arbejdsliv. Her arbejder studerende med, hvem de er, hvad de kan og vil – og hvordan de kan realisere karrieremæssige muligheder.
I løbet af seks moduler styrker de deres viden om sig selv og får styr på jobsøgningen. Målet er at skabe personlig og faglig afklaring for at styrke egen handlekraft til at kunne handle på egne karrieremæssige muligheder og bringe sig selv i job, når de dimitterer fra deres uddannelse.
Find the truth
På mit 10 ugers online forløb ”Find The Truth” arbejder du med, hvem du er, hvad du kan og vil – og transformere dit liv gennem de små skridts lov. Du kan ikke tænke dig til forandringer i dit liv. Du må gøre noget. Du kan – ved at undersøge hvem du er og gerne vil være – forholde dig til, hvad du så kan gøre.
Det er handlingen, der rummer forvandlingen, fordi det er her, vi får en fornemmelse for, hvordan vi virker – og hvad der virker. Vi kan ikke handle på noget med kvalitet og kraft, hvis ikke vi har energi på det. Derfor er det essentielt at finde ind til, hvad du har energi på, fordi det også er her, at din handlekraft er stærkest til at lykkes.
Karrierekickstarter
Karrierekickstarter er et tre ugers kombineret fysisk og e-kursus for jobsøgende dimittender fra Erhvervsakademi MidtVest.
Kurset er for dig der brænder for at finde ud af, hvordan du omsætter viden til værdi, og bringer dig selv i spil på arbejdsmarkedet både i job og som selvstændig, når du er færdig med din uddannelse.
Erhvervsakademi MidtVest tilbyder dig dette unikke og skræddersyede kursusforløb med fokus på, hvordan du bedst bruger dine kompetencer og personlighed for at finde et interessant match.
Innovationsagent
På mit 6 ugers online forløb arbejder du med, hvem du er, hvad du kan og vil – og transformere dit liv gennem de små skridts lov. Du kan ikke tænke dig til forandringer i dit liv. Du må gøre noget. Du kan – ved at undersøge hvem du er og gerne vil være – forholde dig til, hvad du så kan gøre.
Det er handlingen, der rummer forvandlingen, fordi det er her, vi får en fornemmelse for, hvordan vi virker – og hvad der virker. Vi kan ikke handle på noget med kvalitet og kraft, hvis ikke vi har energi på det. Derfor er det essentielt at finde ind til, hvad du har energi på, fordi det også er her, at din handlekraft er stærkest til at lykkes.
Workshops/minikurser
Minikurser er både certificeringer og online kurser af en eller flere ugers varighed afhængig af kursets art. Det er en måde at blive klogere på, hvordan enten du eller dine kunder kan realisere deres potentiale.
Alle minikurser er knyttet op omkring et fagligt fokus, der styrker din handlekraft og åbner for mulighederne i dit liv. Du gør ikke noget, fordi du ikke gider. Du gør ikke noget, fordi du ikke har viden om, hvad du skal gøre og hvordan. Denne viden kan du få ved at arbejde i en sammenhæng, hvor du skal forholde dig til selv og blive afklaret på, hvem du er, hvad du kan og vil. Og givet dette at finde frem til, hvad der er næste bedste skridt, som du kan sætte i værk for at komme tættere på dig selv og det, du drømmer om og brænder for.
Dreamboard
En kreativ metode til at synliggøre muligheder, som giver energi til at kunne handle på egne muligheder, hvad enten det er for iværksættere, jobsøgende, ledere, medarbejdere, studerende, en personalegruppe eller en uddannelsesinstitution.
Forløbet kan købes som
En pdf-fil der præsenterer metoden for dig gennem step-by-step, som du kan arbejde med derhjemme.
En workshop med opfølgning for dig, der vil arbejde med det i forhold til dit eget liv og få feedback gennem en lukket facebookgruppe (Dreamboard Privat).
En certificering for dig, der vil arbejde med det professionelt fx som jobkonsulent på et jobcenter, underviser/facilitator på en uddannelsesinstitution eller HR-konsulent i en offentlig eller privat virksomhed. Her får du adgang til powerpoint præsentation, drejebog og en guide samt deltager i tre workshops inkl. supervision (Dreamboard Proff.).
Gratis kurser
Gratis kurser er en række mindre kurser, som du kan arbejde med derhjemme, når det passer for dig og uden, at du behøver at gøre andet end følge de guides, vejledninger og forslag til opgaver, som kurset præsenterer. De koster ikke noget, og er tænkt som en måde at inspirere dig på – og forhåbentlig give dig lyst, interesse og ønske at gå et skridt videre i dit liv.
Jeg tilbyder følgende gratis kurser
Find energien og få energi til handling
Pilgrimsvandring
Sådan kommer du i spil til jobbet