Samtaler & coaching
Coaching er en professionel hjælpersamtale, hvor en coach hjælper en fokusperson eller coachee med at undersøge, afklare og løse en konkret udfordring.
Al coaching finder sted gennem samtale, men ikke al samtale er dialog eller dialogisk. En dialog forstås som en samtale med særlige kvaliteter i forhold til læring. Dialogen er undersøgende – dvs. åbnende, undrende, dvælende, udfordrende med henblik på at blive klogere sammen. Der er ikke givet et resultat elelr en løsning på forhånd. Dvs. at dialogen er uforudsigelig og potentielt risikofyldt.
I coachingen er dialogen relationen mellem coachen og den coachede asymmetrisk.
Det vanskeliggør samtalen, fordi den ikke er ligeværdig i relationen. Asymmetrien kan overvindes gennem empatien mellem coachen og den coachede. Det sker gennem aktivt at opvække eller lade sig gennemtrænge af en dyb menneskelig interesse for den person, man har en vilje til at forstå. Det betyder at nærme sig ham eller hende med respekt, og endog beundring, som et ”DU” og på den måde etablere et dybere indre forhold.
Coachen eller konsulenten skal i samtalen søge at fremme nytænkning og erkendelse hos den coachede ved at invitere til egen-dialog.
Det stiller krav om at være nysgerrig, åben og undersøgende, fordi resultater ikke er givet på forhånd. Vi ved potentielt ikke, hvor vi kommer hen i samtalen, og det er samtalens kvalitet og præmis. Det er samtalerummet og spørgsmålene, der er med til at producere ny viden, som frigør energi til handling. Det mærkes tydeligt, når der er progression i samtaler, og vi sammen kommer et nyt sted hen. Det er her, at det er muligt at skabe udvikling og forandre dit udgangspunkt til noget, der driver dig – og som du kan handle på.
COACHING KONTEKSTEN HANDLER OM
At dyrke sit talent og omsætte sine personlige og faglige kompetencer sat ind i en sammenhæng gennem en søgen efter identitet og en vej til selv-iscenesættelse
At udvikle sit felt og sin idé overvejende for sin egen skyld (ikke for en klub, en arbejdsplads, en gruppe, osv.)
At udviklingen af idéen skal anses som en meningsfuld aktivitet.
COACHING HANDLER OM AT FRIGØRE MENNESKERS POTENTIALE
Åbne for muligheder
Bevidstgøre indre viden, motivation og mening
Fjerne forhindringer
Give støtte, fokus og fremdrift
Skabe resultater