Outplacement

Når en dør lukker sig, vil der altid være en anden, der åbner. Det er en rigtig god måde at betragte den situation, som du kan stå i, hvis du er blevet afskediget og eventuelt fritstillet fra dit job.

Det kan for mange komme som en stor omvæltning og være lidt af et chok, hvis du har arbejdet det samme sted i mange år og skal forlade gode kolleger, kunder, samarbejdspartnere osv. Intet var evigt, og alting er i bevægelse.

Netop derfor kan det være godt at betragte din nye situation med friske øjne og se på den som en mulighed for at orientere dig på ny og finde ud af, hvad du nu gerne vil – og kortlægge hvordan du forholder dig til det.

Forudsætningen for at komme i spil er, at du ved, hvad der driver dig

I mit samarbejde med opsagte medarbejdere gennem outplacement forløb er der mange, der giver udtryk for, at det også er en anledning til at forholde sig til arbejdslivet på ny. Uanset hvor længe du har været ansat i et job, og hvor godt du har trives i jobbet, så vil en afskedigelse også kunne give dig en mulighed for at søge nye veje og prøve dig selv af på nye måder.

Alting udvikler sig. Derfor vil du i et outplacement forløb kunne arbejde med at få viden om, hvad det er, der driver dig. Mange har ikke haft behov for at søge job eller udarbejde målrettet ansøgningsmateriale siden, de kom i spil til det job, de nu er blevet afskediget fra måske for mere end 10, 20 eller 30 år siden. Derfor vil vi arbejde med det, du har brug for og som giver mening, ud fra den situation du står. Her hjælper jeg med konkret at udarbejde dit materiale i form af cv og ansøgninger i det omfang, at det er relevant for dig.

Sådan foregår det

I et outplacement forløb har vi seks personlige samtaler fordelt over 3 – 6 måneder afhængig af, hvad du har brug for. Hvert møde afholdes hos mig og har en varighed af ca. 1½ – 2 timer. Det er vigtigt, at vi har god tid til at få talt tingene igennem og tage udgangspunkt i det, du har brug for.

Du har mulighed for at have kontakt med mig undervejs i hele processen både pr. mail, telefon og via zoom, i det omfang, at du har brug for det – og det giver mening for dig. Jeg deltager i tæt samarbejde med dig med opfølgning, sparring og rådgivning undervejs for at sikre, at du lykkes med at komme i spil til et nyt job, der er både interessant og relevant for dig.

Jeg har naturligvis tavshedspligt og behandler alle oplysninger fortroligt.

I forløbet vil vi bl.a. arbejde med:

Afklaring af personlige præferencer og kompetencer via personprofil med videotolkning og udvidet rapport. Det vil være med til at sætte en retning for, hvad du skal gå efter og orientere dig mod.

Udarbejdelse af dit ansøgningsmateriale i form af cv og ansøgninger både uopfordrede og opfordrede, der er målrettet potentielle job.

Adgang til jobsite med ex på cv og ansøgninger samt video og værktøjer, der understøtter jobsøgningsprocessen.

Sparring i forhold til jobmuligheder og input til kontaktstrategi på forskellige jobmuligheder.

Adgang til stort netværk med mulighed for at undersøge og afprøve potentielle jobmuligheder for at kvalificere ansøgningsmaterialer samt vurdere retning og jobmål.

At turde er at miste fodfæste for en stund. Ikke at turde er at miste det for bestandigt.

Søren Kierkegaard

I et outplacement forløb kan vi fx arbejde med følgende spørgsmål:

01

Hvad er afgørende for, at du trives i dit arbejdsliv?

02

Hvad har drevet dig igennem dit arbejdsliv?

03

Hvad er dine personlige præferencer og kompetencer?

04

Hvad er du rigtig god til, og hvad elsker du at arbejde med?

05

Hvad drømmer du om i dit kommende arbejdsliv?

06

Hvor vil du gerne orientere dig mod arbejdsmæssigt?

07

Hvordan kan du bruge dit netværk i forhold til dit kommende arbejdsliv?

08

Hvad har du allermest brug for i forhold til at komme videre i dit arbejdsliv?

09

Hvad vil være det vigtigste, du gør, for at komme i spil til et job?