Jobcenter coaching
Hvis du er jobsøgende og tilknyttet et jobcenter, kan der være mulighed for at ansøge om et coaching forløb hos mig.
Siden 2001 har jeg coachet jobsøgende og samarbejdet med mennesker med meget vidt forskellige baggrunde. Jeg har samarbejdet med den ufaglærte, der har ønsket at komme i spil til nye muligheder. Den faglærte der ville noget andet. Den nyuddannede der var usikker på egne kompetencer og muligheder på arbejdsmarkedet.
Den jobsøgende med en kortere videregående uddannelse, der var god til at omsætte teori til praksis men i tvivl om, hvordan han eller hun skulle kommunikere det i sit ansøgningsmateriale. Med akademikeren der har været i tvivl om, hvordan han eller hun kunne bruge sin uddannelse – og hvordan han eller hun kom i spil.
Uanset hvem jeg har samarbejdet med, har vi skabt en afklaring og fundet en retning for, hvad vedkommende skulle gå efter og hvordan. Det vil jeg også rigtig gerne samarbejde med dig om.
At være jobsøgende er den mest krævende situation
Når du er jobsøgende, stiller det utrolig store krav til at kunne navigere med et pres i forhold til at skulle imødekomme lovgivningens krav men samtidig også finde ud af, hvad du skal gå efter – og hvordan du kan gøre det på en måde, så du lykkes. Det vigtigste, når du er jobsøgende, er at finde ud af, hvad du gerne vil for derefter at forsøge at kortlægge, hvordan du så handler på det.
Gennem en coaching samtale bliver vi i fællesskab klogere på, hvad der driver dig og dermed, hvad der er dine personlige præferencer. Du får indsigt i, hvad du er rigtig god til – og hvad du gerne vil samt, hvordan du kommunikerer det på en måde, så det er tydeligt, hvordan du vil kunne varetage givne arbejdsopgaver – og dermed skabe værdi for organisationen.
Sådan foregår det
Du kontakter dit jobcenter for at undersøge, om der er mulighed for at etablere et samarbejde med en, to, tre eller flere samtaler i et forløb, hvor vi arbejder på at sikre, at du kommer godt i spil til et job, der er både interessant og relevant for dig.
Din jobkonsulent kan kontakte mig, hvor vi aftaler forløbets varighed. Forløbet vil typisk strække sig over en kortere periode, hvor vi arbejder med at være nysgerrig og undersøgende på din situation.
Hver samtale er med afsæt i det, du har brug for i forhold til at komme i spil på arbejdsmarkedet. Jeg vil hjælpe dig med at lægge en plan med konkrete handlinger, du og jeg kan foretage for, at du kommer i spil til det, du brænder for og drømmer om.
Via dine svar på spørgsmålene arbejder vi med at kortlægge, hvad du skal gå efter – og hvordan du gør det, så du lykkes.
I det omfang at det giver mening og skaber værdi for dig, vil jeg aktivere mit eget netværk for at være med til at åbne døre for dig. Således vil du ikke skulle gå vejen alene, men have mig med på sidelinjen, som du kan sparre med, når du har brug for det.
Jeg har naturligvis tavshedspligt og behandler alle oplysninger fortroligt.
Vi vil arbejde med følgende spørgsmål:
01
Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv?
02
Hvad driver dig?
03
Hvad motiverer dig og giver dig energi?
04
Hvad er du rigtig god til både fagligt og personligt?
05
Hvis alt er muligt, hvad vil du så gerne gå efter?
Succes er at finde det, du er udset til, og siden gøre det, som behøves.
Epiktet