Individuel coaching

Coaching til dig der vil videre.
Alle mennesker brænder for noget. Det handler om at antænde det glødende kul indeni - og frigøre energi...

Alle mennesker brænder for noget. Det handler om at antænde det glødende kul indeni – og frigøre energi til at gå efter det, du brænder for.

Det kan være dit fag, din idé, din iværksættervirksomhed eller organisation – eller dit ønske om som nyuddannet, jobsøgende eller opsagt medarbejder at komme i spil på arbejdsmarkedet og opleve, at du også kan bidrage med noget værdifuldt og mærke din skabende kraft. Der er muligheder for alle, men det, der er afgørende for, at du kan lykkes med at handle på dine muligheder, er, at du tager udgangspunkt i egne præferencer og kompetencer.

Muligheder – også karrieremæssige muligheder – er ikke nogen, der ligger og venter på, at vi får øje på dem. Muligheder opstår, når vi handler på noget udenfor os selv med afsæt i noget indeni os selv. Det indebærer en viden om, hvem du er, hvad du kan og vil – og med dette afsæt at finde muligheder, der matcher dette afsæt.

Hvordan foregår det?

I en coaching session tager vi udgangspunkt i der, hvor du er, fordi det er det eneste sted, der vil afgøre, om du efterfølgende kan handle på det, du gerne vil og fx sætter dig som mål. Det er naturligvis vigtigt at blive afklaret med, hvad du gerne vil – men det afgørende er, hvad du gør. Jeg stiller dig spørgsmål til det, du har allermest brug for at tale om, og sammen finder vi ud af, hvad du kan gøre for at gå efter det, du ønsker. 

Coaching er således en potentielt risikofyldt samtale, fordi vi ikke ved, hvor vi kommer hen. Det er forudsætningen for at få ny viden og skabe nye muligheder. Derfor behøver du ikke forberede dig, men du kan overveje, hvad du har allermest brug for, at vi taler om og arbejder med.

Der ligger en stor viden og erkendelse i selve handlingen, der vil give fornyet energi og viden til at ”gå videre”. Jo mere du tør bruge dig selv og prøve dig selv af – jo tættere er du rent faktisk på det, du drømmer om. For du kan ikke tænke dig til, om noget er muligt eller ej. Derimod kan du ved at være nysgerrig på dig selv og dine muligheder undersøge og få viden om, hvad du gerne vil gå efter. Således skaber du dine muligheder ved at gå efter dem.

Et forløb kan indebære en eller flere samtaler. Mit udgangspunkt er, at du skal have så få som muligt, fordi vi alle har ressourcerne til at skabe os det liv, som vi drømmer om og ønsker.

Jeg har naturligvis tavshedspligt og behandler alle oplysninger fortroligt.

 

Når man indser, at man i sandhed er ærefrygtindgydende og vidunderlig skabt, kan man holde op med at bekymre sig så meget om sine lår og sine skæve tæer og begynde at forbløffe folk ved sin tilstedeværelse

Victoria Moran

Forfatter til bogen ”Lyset indefra”

I individuel coaching vil vi bl.a. arbejde med følgende spørgsmål:

01

Hvad har du allermest brug for at tale om?

02

Hvad er du optaget af, og hvad fylder for dig lige nu?

03

Hvad er vigtigt for dig i forhold til dit arbejdsliv og liv i øvrigt?

04

Hvad drømmer du om, at der sker i dit liv?

05

Hvad vil du gerne opnå, og hvor vil du gerne hen?

06

Hvad skal der til for, at du kommer derhen?

07

Hvem kan hjælpe dig, og hvad har du brug for?

08

Hvad kan du undersøge nærmere?

09

Hvad vil du gøre, og hvornår vil du gøre det?