Coaching Ph.d.-studerende
Som Ph.d.-studerende skal du i løbet af tre til fire år forske i det, du er optaget af og har fået mulighed for at fordybe dig i.
At være Ph.d.-studerende stiller store krav såvel fagligt som personligt, fordi du skal navigere selvstændigt i et stort projekt, der strækker sig over flere år.
Du kan have et godt samarbejde med din vejleder og måske have flere vejledere tilkoblet, ligesom du kan være en del af en Ph.d.-gruppe. Dem vil du givetvis tale med om de mere faglige områder i en professionel kontekst.
I løbet af dit Ph.d.-forløb kan der være spørgsmål, der trænger sig på, hvor du bliver usikker, i tvivl og oplever udfordrende perioder. Det er helt naturligt og en del af at have et pres udefra på dig om, at der er andre, der har forventninger til dine resultater og præstationer. Derfor kan en coaching samtale fungere som en ventil og en mulighed for at blive klogere på dig selv og på at forbedre dit eget velbefindende og reducere evt. stress og give dig mulighed for bedre at løse evt. udfordringer og forhindringer undervejs.
En fortrolig samtale der producerer ny viden og skaber fokus
Jeg har coachet en række Ph.d.-studerende, hvor vi har talt om det, der har trængt sig på – og som har været en belastning eller en udfordring for den Ph.d.-studerende.
Når vi som mennesker er låst fast, har vi brug for at kunne se på vores situation med nye briller. Coaching samtalen skal være med til at producere ny viden, som gør, at du som Ph.d.-studerende får et bedre overblik over, hvor du er henne, hvad du har brug for, hvem der kan hjælpe dig, og hvad du konkret kan gøre for at løse situationen. Jeg taler både om det faglige og det personlige, men der er altid er særligt fokus på det personlige, fordi dit personlige velbefindende også har en afgørende indflydelse på, hvordan du kan realisere og bruge dig selv professionelt og fagligt.
Derfor vil du blive klogere på dig selv undervejs i samtalen. Gennem spørgsmål finder vi sammen ind til det, der er væsentligt for dig at tale om, fordi det, som du har energi på, også er der, hvor du har mest energi til at kunne handle på det. Du kan således ikke øge din mentale indsats i dit faglige område, hvis du er presset, stresset eller udfordret personligt.
Coaching kan bidrage til at skabe afklaring, klarhed, overblik, indsigt og frigøre energi til at se din situation på nye måder og gøre noget ved den. Når du har ny viden om din situation, bliver det langt lettere at handle på den, og det skaber en fremdrift, udvikling og bevægelse henimod det, du ønsker at gå efter.
Sådan foregår det
Du kan tale med mig om alt, du har lyst til og brug for. Formålet med en coachende samtale er at fokusere på det, der er vigtigt for dig i forhold til, hvordan du trives og kommer derhen, hvor du gerne vil i forhold til dit Ph.d.-studie.
Coaching handler ikke om at have svarene på forhånd, men om at guide og understøtte dig til at finde dem. En coaching samtale indebærer ingen forberedelse som sådan, fordi vi som udgangspunkt ikke ved, hvordan samtalen vil forløbe.
Det er en potentielt risikofyldt samtale, som netop er forudsætningen for, at du kan få ny viden og blive klogere på dig selv i forhold til vigtige områder, der optaget dig.
Uanset hvilken situation du står i, vil en coaching samtale giver dig mulighed for at se og handle på din situation på nye måder, så du oplever bedre trivsel og virker stressreducerende.
Jeg har naturligvis tavshedspligt og behandler alle oplysninger fortroligt.
Du kan fx opleve en eller flere af følgende situationer:
01
At være kørt helt fast i dit arbejde og ikke kunne overskue din situation
02
At skulle alt for mange ting på samme tid og ikke være i stand til at prioritere dit arbejde
03
At du kommunikerer dårligt med din vejleder og bliver nervøs, når I skal mødes
04
At du er kommet i tvivl om, hvorvidt du ønsker at fortsætte dit projekt
05
At du er udfordret i forhold til at skulle levere resultater
06
At du har svært ved at skabe balance i dit liv i forhold til dit arbejde og privatliv
07
At du har svært ved at se, hvordan dit projekt skal give mening