Coaching
Jo mere vi gør det, vi brænder for, jo mere glæde, energi og overskud skaber vi i vores liv. Det handler om, at gå med energien!
Coaching handler om at få dig til at folde dit fulde potentiale ud. Coaching frigør energi til at gå efter det, du brænder for. Og hvis du ikke ved, hvad du brænder for – så hjælper coaching dig med at finde ud af det. Det er en metode til at kvalificere din egen indre dialog til at blive afklaret med dit formål, din retning og din vej – og hvordan du kan handle på dine muligheder.
Det er handlingen, der skaber forvandlingen. Du kan ikke tænke dig til, hvad der er muligt for dig – men ved at handle på noget udenfor dig selv med afsæt i noget indeni dig selv, kan du være med til at skabe det liv, du drømmer om og brænder for. Når du arbejde indefra og ud, vil du i langt højere grad kunne manifestere dine muligheder, fordi din evne til at lykkes med at handle på dine muligheder, kommer indefra.
Martabolette Jensens Inst. tilbyder individuelle coaching forløb målrettet mennesker i job både ledere og medarbejdere, opsagte medarbejdere, jobsøgende, iværksættere og studerende, der gerne vil videre. Siden 2001 har jeg coachet mennesker professionelt med at blive klogere på, hvem de er – og hvad de brænder for med afsæt i 6 trin for at komme i spil.
Er du leder, ansat eller opsagt medarbejder, jobsøgende, studerende, dimittend eller iværksætter – og er du nysgerrig efter at høre mere om, hvordan coaching kan tilrettelægges som en samtale med særlige kvaliteter…
I coaching arbejder du med 6 steps til at komme i spil
01
Hvem er du?
Afklaring af hvad du brænder for og dine værdier.
02
Hvad kan du?
Afklaring af dine kompetencer og ressourcer.
03
Hvad vil du?
Afklaring af dine mål og din retning samt strategi.
04
Vil du det?
Afklaring af dit eget commitment til at komme videre.
05
Hvad gør du?
Plan, handling og udførelse.
06
Hvad får du?
Resultat og optimering af proces.
Den største glæde i livet er at gøre det, folk siger, du ikke kan.
Walter Bagehot, forretningsmand, journalist og økonom
Finder du energien – finder du vejen
Jeg har igennem årene coachet flere tusinde mennesker. Mit afsæt er ikke at vide noget – og møde dig der, hvor du er. Når du oplever, at du bliver set, hørt og mødt, vil du føle, at din energi vokser. Det er fordi, at det, der trænger sig på, begynder at blive aktiveret. Det felt af drømme, længsler og håb for fremtiden bliver antændt som et glødende kul, der kan antænde et helt bål af muligheder.
Jeg har samarbejdet med mennesker, der var i job, og ikke kunne se meningen med jobbet. Med ledere der oplevede udfordringer i ledergruppen. Med opsagte medarbejdere der skulle finde en ny vej i arbejdslivet. Og med mennesker, der var jobsøgende – og havde været det i op til fire år – og alligevel fik drømmejobbet på bare seks eller ti uger, fordi de blev afklaret og gik efter det, de brændte for. Med mennesker, der følte en håbløshed i jobbet eller over ikke at slå til for blot at finde ud af, at deres fokus var det forkerte sted. Og så har jeg arbejdet med mennesker, der har været selvkørende, selvsikre og superseje – og alligevel haft brug for at få italesat der, hvor de er for bedre at kunne få øje på, hvilken vej de skulle gå.
Så uanset din situation vil mit afsæt være, at du kan skabe dig det liv, du drømmer om og brænder for og realisere dit potentiale. Det kan tage lidt tid – men det begynder med det første skridt.